Panama kanalen – midt i verdens søfartshistorie
PDF Udskriv Email

De fleste forbinder nok Panama med Panama kanalen, en af verdens mest kendte og brugte smutveje for skibstrafikken. Når man kommer ind i Panama City fra nord kan man skimte første sluse. Ind mod byen kører man over den smukke bro Puente de las Américas, der går over havneindsejlingen. Man har en storslået udsigt over havet, containerhavnen og Miraflores slusen, der danner starten på kanalen.

De fleste turister vælger en kort tur hvor der sejles gennem en del af kanalen, mens andre bliver transporteret til den første sluse, hvor publikum kan iagttage skibene fra et udsigtspunkt. Kun én gang om måneden kan turister opleve en transit gennem hele kanalen. Turen tager en hel dag, men selve gennemsejlingen tager ca. 8 timer. Man køres til havnen om morgenen, nærmere betegnet til Flamingo Pier 18, en af de mere eksklusive lystbådehavne i Panama City. Det fornemmer man snart ved et nærmere kig på bådene der ligger fortøjet der. Her er yachter i millionklassen, fortrinsvis fra nabolande. Den morgen, jeg skal med på turen ligger der f.eks. en båd fra Caiman øerne i Caribien. Sådanne steder er med til at gøre Panama til et meget kontrastfyldt land. En besynderlig bolsjedåse af eksklusiv luksus og fattigdom. I centrum tigger folk om mad og i havnen ligger både i milliondollarklassen.

 

Gennem kanalen sejler man med et større passagerskib, der denne morgen hedder Pacific Queen. På vej ud af marinaen har vi en fabelagtig udsigt til Panamas Citys skyskrabere i solopgangen, og man kærtegnes af den bløde lune vind fra Stillehavet. Byen er ved at vågne, da vi begiver os mod første sluse.

Hver dag laves et program for de skibe der skal fragtes gennem kanalen. Rederierne skal bestille plads flere måneder i forvejen, for at være sikker på at komme gennem kanalen til tiden. Det hele er meget sirligt, og nøje planlagt. Nogle gange er kanalpersonalet forsinket, og da må skibene vente i dagevis på at komme til. Ingen må forlade skibet, da de kan risikere pludselig at blive kaldt til gennemsejling. Man afventer ordre til at sejle mod første sluse. Alle der sejler igennem Panama kanalen har af sikkerhedsmæssige årsager en lods ombord, da ikke engang det mindste skib får lov til selv at sejle igennem. Kaptajnen kender sit skib, men ingen kender kanalen bedre end personalet, der arbejder der hver dag. Når man opdager den trange plads på hver side af de tons tunge containerskibe, når de ligger i en af sluserne, så forstår man godt at der skal en rutineret og ansvarlig person til at dirigere skibet igennem kanalen.

Ruten gennem Panama kanalen leder skibene gennem 3 sluser, Miraflores og Perdo Miguel slusen, og endelig Gatún som er sidste port inden Atlanterhavet og byen Colón. Panama kanalen er udgravet præcist på det smalleste sted i landet, og populært sagt kan man sammenligne kanalen med en stor vandelevator, hvor skibene løftes adskillige meter over havniveau fra begyndelsen på Stillehavssiden til de sænkes igen i Atlanterhavet. Når skibene er inde i sluserummet lukkes flere millioner liter vand ind. Skibet stiger indtil sluseportene lukkes op, og fastgjort via stålwirer til 4 kraftfulde lokomotiver trækkes det ind i næste sluserum. Mellem de 3 sluser er de kunstige søer Gatún og Miraflores, hvor skibene sejler gennem til næste port. Gatún søen var i sin tid verdens største kunstige sø.

 

Verdens vidunder – hundrede år gammel

Det mest imponerende ved Panama kanalen er at den stadig står helt original, som da den i sin tid blev bygget. Den var færdig i 1914 og intet er skiftet ud siden. Samtlige tonstunge sluselåger er de oprindelige og altså tæt på 100 år gamle. Kanalen blev finansieret af amerikanerne og franskmændene, men krævede adskillige menneskeliv. Konstruktionen af kanalen var vanskelig, da området er meget specielt. For det første er Panama jordskælvsområde, så kanalen skal kunne modstå rystelser og skælv op til 8,0 på Richterskalaen. Derudover vanskeliggjorde det tropiske klima udgravningen. Jorden er løs i den fugtige hede, og forårsagede jord– og mudderskred. Det var barske vilkår for arbejderne der kæmpede med silende troperegn og malariamyg. Mange omkom under udgravningen, så man byggede et hospital, som viste sig ikke engang at kunne klare det massive pres af patienter.

 

Udviklingen har overhalet Panama kanalen

På den 8 timer lange og interessante tur gennem hele Panama kanalen møder man et stort udvalg af skibe. Repræsentanter for de store søfartsnationer er alle at finde i og omkring Panama. Gennem Gatún søen passerer vi containerskibe fra Hong Kong, Singapore, Rusland og et enkelt meget smukt krydstogtsskib Crystal Harmony fra Nassau, Bahamas.

I dag bygges skibe overalt i verden efter Panama kanalens mål. Enkelte af de nye skibe er så store at de ikke kan gå igennem kanalen. Verdenstrafikken indenfor søfart har i dag overhalet Panama kanalens mål på 33,5 meter i bredden og 305 meter i længden, så man er p.t. i fuld gang med udgravningen til en større kanal til fremtidens skibe. Prisen for gennemsejlingen af kanalen udregnes efter vægt, så nogle af containerskibene betaler flere tusinde dollars i afgift. Rekorden for mindste afgift blev i øvrigt sat i 1928, da Richard Halliburton svømmede gennem kanalen – han betalte 36 cent.

 

Museo del Canal

Et andet af attraktionerne er Museo del Canal Interoceanico. Et godt sted at tilegne sig basisviden om Panama kanalen, inden man begiver sig ud på en gennemsejling. Det er et meget informativt museum, der viser udviklingen fra kanalens fødsel og til i dag via interessante plancher og film. Det skildres også hvordan livet tog sig ud i begyndelsen af 1900-tallet, ved en udstilling med voksfigurer i krenolinekjoler og med festonsparasoller sofistikeret siddende ved eftermiddagsteen.

Og så er bygningen i sig selv for øvrigt en fantastisk oplevelse. Klassiske lysekroner og gamle brede trapper blanke af fernis gør at man ligefrem kan indsnuse historien og forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i tropeheden på den tid.

 

Af Anette Lillevang Kristiansen