Bocas del Toro og byen David
PDF Udskriv Email

Jeg kom til Bocas Del Toro med fly fra San José og dumpede lige lukt ned i det lokale karneval og en by af fyldte hoteller med priser til op til 49 USD pr nat.

Dagen efter tog jeg på tur til Dolphin Bay – delfin bugten. Vi så tre delfiner i bugten denne morgen.

Næste sted var en lille ø, hvor vi måtte snorkle. Jeg fik en snorkletur, men der var nu ikke så meget at se på. Mest brækkede koraller, mindre fisk og enkelte søpølser, men ok hyggeligt og dejligt varmt vand. Under frokosten var der en der fodrede fisk, så det vrimlede med fisk i store stimer, bl.a. hornfisk. Efter frokost blev vi sejlet til en anden ø med en utrolig smuk strand, hvidt sand og palmer ud til Det Caribiske Hav. Bocas Del Toro består af en masse små øer med mangrovesumpe ind imellem.

På denne ø var der også sumpområder og mindre søer, så vi skulle på et lille hike for at komme ud til stranden. På vejen mødte vi nogle drenge som havde fanget rødplettede bittesmå frøer som vi fik at se. Vores bådsmand opdagede en slange oppe i et træ. Det sjove var at vi havde gået forbi og under det træ masser af gange og ingen af os havde lagt mærke til slangen. Ingen af os var rigtigt til strande, så vi forsøgte at bestikke vores bådsmand til at sejle os til en ø der hed Bird Island – Fugleøen.

 

Det første sted vi så var nogle fine små strandhytter på pæle ude i vandet. Turen over næsten åbent hav ud til Fugleøen var ret spændende. Gode bølger og vippen, skumsprøjt og det hele. Øen lå som et klippeskær langt ude i horisonten. Øen består af en klippeø og med en 3 – 4 mindre klippeøer omkring. Bølgerne slog vildt om båden og om klipperne, alt imens hundredvis af fugle – deraf selvfølgelig navnet – fløj rundt omkring. Øen var overgroet af regnskovsvegetation, palmer, bregner og alt andet grønt sammenfiltret buskads. Massevis af flotte fugle ynglede der, bl.a. en meget fin hvid fugl med en lang hale. Helt igennem et rigtigt spændende sted, ikke mindst var det noget af en udfordring at tage billeder der. Vi var ret tæt på øen, og bølgerne tæskede ind mod klipperne, så det var ret sjovt og spændende.

I Bocas Del Drago er byens hovedattraktion dens lille restaurant. Det er virkelig et af de der bosættelser med tre huse og fællestoilet, men rigtigt et lille tropeparadis. Skyggefulde palmer, azurblåt hav og hvidt sand. Hængekøjer bundet op i palmerne til fri afbenyttelse og helt igennem et sted hvor tiden stod totalt stille. Jeg bestilte rejer i kokossovs og en iskold mangojuice til frokost, nåh ja og så lige desserten – flan! Latinamerikas svar på karamelbudding med karamelsovs (jeg kunne spise det til morgenmad).

Efter frokost blev vi sejlet til Star Beach – stjernestranden. En smuk og stille strand, måske knapt noget specielt, men hele hemmeligheden lå over havoverfladen. Navnet Stjernestranden var stedet blevet opkaldt pga. massevis af søstjerner på bunden. Vandet var så klart at man med lethed kunne se dem hvis man bare gik rundt i det lave vand, men bedst var det selvfølgelig at snorkle der. Så jeg fik masken på og studerede søstjerner i massevis. Røde og gule med pletter og i alle størrelser. Det blev ret hurtigt og pludseligt dybt, så det var med at holde sig til det lavere vand. Det var også her der var flest søstjerner.

Mit første møde med fastlandet i Panama var noget blandet. Almirante så helt igennem lidt skræmmende ud, meget fattigt og slumagtigt – i hvert fald lige ved første øjekast. Turen mod byen David var utrolig flot og gav faktisk et godt indblik i det nordlige Panamas natur. Første del af turen gik gennem hedt tungt regnskov opad, for til sidst at ende oppe i tågeskov ret langt oppe i højderne. Floder og brusende vandfald, en enkelt dæmning og grønt regnskovsvegetation dominerede landskabet. Langt ude i horisonten kunne man se Panamas højeste vulkan Barú på 3475 m. Tågen var tæt oppe i højden, men da man så begyndte at køre ned igen åbenbarede der sig det flotteste landskab og de helt store vidder. Landskabet gik nu over i sandede bjerge og meget tørre områder, klar blå himmel og mere støv end regnskov. Så man skulle lige op og runde højderyggen, og ned af igen, så forandrede landskabet sig radikalt. Og heden kom tilbage, næsten værre end i Bocas. Tørt klima, lav luftfugtighed, enkelte landbrugsarealer, kvæg og helt anderledes end i Bocas.

 

Af Anette Lillevang Kristiansen, den 17. februar 2008.