Panamas oprindelige folk har fået papir på deres jord
PDF Udskriv Email

Hvis du tror, at bistand ikke nytter, så læs her …

En historisk sejr. Sådan betegnes lov 411, som Panamas parlament vedtog den 3. december sidste år. Vedtagelsen af loven betyder nemlig, at landets oprindelige folk anerkendes som de retmæssige ejere af den jord, de bor og lever på. En kamp, Danida har været med til at støtte siden 1998.

Efter Brasilien er Panama det land i Latinamerika, som har den skæveste indkomstfordeling – både hvad angår forskelle mellem de forskellige regioner og forskelle mellem etniske grupper. Og som i de øvrige latinamerikanske lande er det ikke til den oprindelige befolknings fordel. Hele 98 pct. af Panamas 300.000 indianere lever ifølge UNPF (United Nations Populations Fund) for under to dollar om dagen. Et tal, der står i stærk kontrast til resten af Panamas befolkning, som med en årlig gennemsnitsindtægt på mere end 4.600 dollar pr. indbygger hører til den mere velhavende del af Mellemamerika.

Størstedelen af Panamas oprindelige befolkning lever på den jord, som deres forfædre igennem generationer har knyttet religiøse såvel som kulturelle og økonomiske bånd til. Denne jord ligger dog i et område med store forekomster af mineraler, ædeltræ og et stort turismepotentiale, hvilket ikke har gjort deres kamp for ejendomsretten lettere.

Der er derfor mange interesser på spil i dette spørgsmål om ejendomsret og adgang til jord. Men modsat tidligere, hvor hvert enkelt folk i Panama kæmpede deres egen kamp uden at nå de store resultater, er det i dag – med støtte fra miljøorganisationen Nepenthes - lykkedes Panamas oprindelige folk at skabe en national alliance. Og at den fælles kamp har båret frugt, viser den nye lov, som sikrer 30.000 indbyggere i ca. 100 landsbyer ret til de territorier, de bor på.

- For første gang i historien har landets oprindelige folk nu et juridisk instrument i hænderne, der gør, at de kan beskytte det land, hvor de bor og arbejder. Som indianere er vi altid blevet opfattet mere som et studieobjekt for folk udefra.

Med regeringens accept af vores rettigheder over eget territorium og dermed egen udvikling, er den tid ovre, fortæller direktør for det statslige organ for oprindelige folks politik under Panamas justitsministerium, Ignacio Rodríguez, til Information.

 

Til gavn for miljøet

Nepenthes har - med en samlet bevilling på 15, 4 mio. kr. fra Danida - siden 1998 støttet kampen for land ud fra tanken om, at organisering er en forudsætning for udvikling. Og lov 411 åbner da også for, at resten af Panamas oprindelige befolkning på lige vis opnår ejendomsret til jord uden for de etablerede territorier.

- Det er et af de største resultater af Nepenthes arbejde i mange år. Det er helt uhørt, at et lille NGO-projekt alene formår at sætte en national dagsorden i denne målestok, udtaler Kristian Jørgensen, der er formand for Nepenthes.

Tildelingen af jorden er først og fremmest en sejr for Panamas oprindelige folk, men det er også en gevinst for miljøet.

Med den nye lov om kollektiv ejendomsret til Panamas indianere sikres landets oprindelige folk et samlet areal på 560.000 hektar regnskov – hvilket svarer til areal svarende til Fyn og Lolland tilsammen. Ifølge Nepenthes betyder det derfor også, at 84 millioner ton biomasse nu beskyttes mod rydning, og de betegner derfor loven som en sejr for både miljø og befolkning.

På globalt plan ryddes der årligt regnskov svarende til fem gange Danmarks areal. Det betyder, at fældning af regnskov alene står for 20 pct. af verdens samlede CO2-udledning.

Af Marta Gramstrup Rasmussen, journalistpraktikant i Udenrigsministeriet

 

Redigeret 18. februar 2009